Referat af generalforsamling 2023

Referat fra Generalforsamlingen        

i Strandparken 1og2            

lørdag d. 11. marts 2023           

1.Valg af dirigent: Finn Salling blev enstemmigt valgt.

Indkaldelse og Dagsorden: Blev godkendt af Generalforsamlingen

2.Valg af stemmetællere: Dirigenten udpeger stemmetællere, hvis der er behov for det.

3.Formandens beretning:

Hjertelig velkommen til alle fremmødte.

Så er vi igen samlet til generalforsamling med lidt godt til ganen, jeg håber vi får et par hyggelige timer sammen.

Bænke

Indkøbte bænke vil blive opsat og monteret når vejr og vind tillader det.

Bord og bænkesæt

Der er i alt 8 bord/bænkesæt til udskiftning. VI regner med en pris på ca. 10.000 pr sæt. VI forsøger at få ejerne til at deltage i udgiften.  

Fiberbokse i lejlighederne

Der er stadigvæk beboere der ikke har registreret sig, dvs. at tænde den installerede Box i mindst 2 timer. Få det nu gjort.

Parkeringsstriber og Hajtænder

Parkeringsbåsenes striber vil blive opfrisket i løbet af året. Der etableres hajtænder i relevante områder i løbet af året. 

Renovation af tag og ventilation blok A

Arbejdet påbegyndes i april 2023.

Udendørs lys blok C

Lyset virker tilsyneladende ok.

Månedlige møder

Husk at I er velkomne til at fremkomme med ris og ros den første tirsdag i hver måned kl. 17:00 -17:30 juli og august undtaget på grund af ferie.

Tilfredshed

Vi må konstatere, at beboerne er tilfredse med at bo i Strandparken, det er den opfattelse vi har i beboerrepræsentationen, når vi taler med beboerne.

Med ønsket om et smukt forår og en lang varm sommer overlader jeg beretningen til generalforsamlingen.

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget

4.Kassererens beretning

Kassereren Bjarne Melgaard Jensen aflagde beretning om regnskabet.

Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

5. Indkomne forslag til Generalforsamlingen:

5.1 Jeg vil gerne foreslå at man bygger nogle skure til cykler, elcykler, handicap køretøjer, barnevogn, klapvogne og lign samt regler for de eksisterende pladser.

Flemming Rützou, Tvedvej 143, 2. 208

Modtaget den 15. februar 2023.

Forslaget behandles sammen med forslag 5.2 og 5.3, da det er samme emne.

5.2. Det foreslås, at der opsættes aflåste cykelskure ved hver blok. Der er ikke plads til alle cykler i de nuværende barnevognsrum og dermed er der heller ikke plads til barne- og klapvogne.

Det kan diskuteres, om der skal være fast plads til de, der ønsker det evt. mod betaling for udlevering af en brik til op låsning. Flere har ikke bil og har kun en cykel. Det er utilfredsstillende, at der ikke er ordentlige p-forhold og det er mere end besværligt, at komme op og ned af kælderen med cykler, scootere osv. 

Det foreslås, at der ophænges bøjler til evt. reparationer af cykler + en kompressor, så alle hurtigt kan få luft i hjulene.

Helle Madsen, Tvedvej 139, 4. 404

Modtaget den 28.02.2023.

Forslaget behandles sammen med forslag 5.1 og 5.3 da det er samme emnee to foregående forslag omhandlede det samme emne.

5.3. Vil bestyrelsen foreslå Core at opstille et cykelskur på området.

Det er besværligt for os ældre og os med elcykler at benytte kælderene. Og rummene til cykler/ barnevogne er i den grad proppede.

Selvfølgeligt ville det også være ønskeligt med el-standere til elcykler.

Hanne Østergård, Tvedvej 141, 3. 305 (kan desværre ikke komme)

Modtaget den 01.03.2023

Forslaget behandles sammen med forslag 5.1 og 5.2 da det er samme emne.

Generalforsamlingen vedtog forslagene enstemmigt.

5.4 På en generalforsamling for år tilbage havde beboerrepræsentationen stillet et forslag om, at kontingentet pr. mdr. blev sænket fra 15 til 10 kroner. Jeg stemte for, at kontingentet skulle sænkes, men flertalsafgørelsen blev, at forslaget blev nedstemt.

Jeg rettede den 1. marts 2023 henvendelse til beboerrepræsentationen, hvor det på forespørgsel blev oplyst, at den likvide beholdning pr. 31. december 2022 er 303.869,67 kr. Det blev hertil bemærket, at der i løbet af 2023 var planlagt afholdelse af anlægsudgifter for ca. 80.000 kr. i henhold til et håndværkertilbud.

Det betyder, at der er ca. 223.000 på bankkontoen i marts 2023. I 2022 blev det samlede ”resultat”, at indtægterne (kontingentkroner) oversteg udgifterne med 15.276,76 kroner, hvilket betød, at bankbeholdningen primo 2022 (288.592,91 kr.) blev forøget til 303.869,67 kr. 

Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg herved stille et forslag på generalforsamlingen 11. marts 2023 om, at indbetalingen af kontingentkroner stilles i bero i et år gældende fra 1. april 2023, idet jeg har svært ved at se, hvad formålet med indbetalingen af kontingentkroner efterhånden er, når pengene ”bare” sættes i banken.

Frank Aarup, Tvedvej 127

Modtaget den 03.03.2023

Generalforsamlingen afviste forslaget

6.Valg til bestyrelse iht. Vedtægterne

Strandparken 1:

Formand: Jørgen Poder

Sekretær: Ingen valgt

Kassere: Ingen valgt

Suppleant: Ingen valgt

Strandparken 2:

Formand: Otto Villy Hansen

Suppleant: Morten Brønd (genvalgt)

Som kritiske revisorer:
Strandparken 1:Strandparken 2:
Revisor: (ingen valgt)Revisor: Asger Christensen (genvalgt)
Revisorsuppleant fælles for Strandparken 1 og 2
Revisorsuppleant: Jørn Larsen (genvalgt)

7.Evt.

Skægkræ – har du fået dem indenfor kontrakt straks vicevært Frank

Parkering – 7 min registrering tid

Bestyrelserne takker for valg og en god Generalforsamling.

Efter Generalforsamlingen var der, snitter fra Den Gyldne Hane, dertil øl, snaps og sodavand derefter kaffe og småkager. Der deltog 29 personer til spisningen.