Beboer Nyt december 2023
Strandparken
December 2023


Nyt fra viceværten
Blok A (127-131)
Beboerne i blok A skal benytte de store blå containere (ved blok B og C) til pap og småt brandbart, og ikke i containerne til restaffald.
Rygere i blok A skal bruge de ophængte askebæger, der hænger ved hver opgang. Mind også jeres gæster herom.
Otto Villy Hansen
Formanden for Strandparken 2 Otto Villy Hansen døde i starten af september (89 år). Otto deltog i mange år i beboerrepræsentationens arbejde, først som intern revisor og de sidste mange år som formand for strandparken 2. Et tillidshverv som han gik meget op i. Beboerrepræsentationen for strandparken 2 takker Otto for hans indsats.
Æret være hans minde.
Ny formand for Strandparken 2
I Strandparken 2 er vi så heldige, at vi har en suppleant til bestyrelsen. Morten Brønd er indtrådt i bestyrelsen som formand, han har lovet at varetage posten indtil der afholdes ordinært generalforsamling i februar/marts måned.
Bænke og bordbænkesæt
I år har vi fået opstillet nye bænke og bordbænkesæt. Da de nye bænke og bordbænkesæt er lavet af komposit, betyder det at de kan stå ude hele året og ikke som tidligere hvor de gamle bordbænkesæt blev taget ind om vinteren. Det er nu muligt at sidde ned og få frisk luft og mulighed for drikke varm kakao ude en kold vinterdag.
Vi vil endnu engang takke viceværterne for hjælpen i forbindelse med opstillingen af beboerrepræsentationens indkøbte bænke og bordbænkesæt.
Lade standere til elbiler
De opstillede lade standere til elbiler er nu taget i brug.
Lade standere til elbiler har været et emne, der er blevet taget op flere gange på generalforsamlingerne de sidste par år. Nu er ønsket hermed blevet opfyldt, så nu er der ingen forhindring/ undskyldning til ikke at købe en elbil på baggrund af de manglende lade stander.
De der anvender lade standeren, skal være opmærksom på parkeringsreglerne, husk at se på parkeringsskiltene for lade standeren, det kan blive en bekostelig affære at langtidsparkere.
Vi ønsker alle beboere i Strandparken en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår
Krudt og kugler
Det er ikke tilladt at skyde fyrværkeri af fra altanerne !!!
Beboerrepræsentationerne i Strandparken.
