Beboer Nyt december 2017

Beboer Nyt

Strandparken

December 2017

Vicevært

Velkommen til vores nye vicevært Frank Dahl, som har fået sin ilddåb her i Strandparken med det store projekt vinduesudskiftning. Det kræver sin mand at starte midt i et så stort projekt, og samtidigt passe den normale daglige drift her i Strandparken med beboernes forskellige ønsker og meninger.

Med Frank og Mette har vi et stærkt team af viceværter. Vi ser frem til et forsat godt samarbejde med dem begge.

Vi vil fra bestyrelsen gerne takke Kurt Strømgaard for et godt samarbejde gennem mange år, og håber at Kurt nyder sit velfortjente otium.

Askebægre

Til dem som endnu ikke har opdaget det, har vi fået sat askebægre op på væggene ved alle indgange – venligst benyt dem, da det ikke pynter med cigaret skodder på fliserne og parkeringspladsen.

Affaldssortering

Der er kommet nye containere og der kommer flere til. Vi skal fremover til at sortere vores affald bedre jf. nye regler. Det vil vi informere nærmere om senere.

Den store container er forsat kun til brændbart og ikke til metal, elektronik, køkkenaffald og lign. 

Renovering

En stor tak til de kompetente håndværkere, som indtil nu har udført et godt arbejde med renoveringen af altaner og vinduer.

Udskiftning af vinduespartierne mv. følger de oplyste tidsplaner.

For håndværkerne og beboerne i Blok C håber vi at vind og vejr arter sig, så renoveringen snart er vel overstået. ”Så vi ber` bare guderne om godt vejr…. ” (Jacob Haugaard/Kim Larsen).

Bestyrelsesmøder

Vi holder stadigvæk bestyrelsesmøder den første onsdag i hver måned kl. 17.00, hvor der er åbent for beboerne frem til kl. 17.30 – kom med ris, ros og forslag, som bestyrelsen skal tage op. Så mød op hvis du har noget på hjertet.

Hjemmeside

http://www.strandparken.info er Beboerrepræsentationens officielle hjemmeside og ikke andre hjemmesider, da vi har erfaret at der kan tages fejl heraf. Vi opfordrer jer til at kigge forbi, der kan hentes mange forskellige oplysninger herunder husorden mv.

Vi ønsker alle beboere i Strandparken en rigtig glædelig jul og samt et godt og lykkebringende nytår.

Beboerrepræsentationerne i Strandparken.

Krudt og kugler

DET ER IKKE TILLADT AT AFFYRE FYRVÆRKERI FRA ALTANEN!!!