Affald
AFFALD
Affald sorteres efter de opstillede containere.
Der er containere til Madaffald, Restaffald, Batterier, Glas, Metal, Hård plast, Papir, og Småt brændbart.
Til Madaffald bruges kun de udleverede grønne poser, som derefter kommes i containeren til Madaffald. Husk at lukke dem forsvarligt. Poser med restaffald skal også lukkes
Samtlige container kan åbnes i låget, hvorved man kan putte større genstande i, f.eks. større plastdunke.
Den store blå container er kun til småt brændbart f.eks. til papir, papkasser, mindre møbler og tæpperester m.v. Papkasser og lign skal pakkes sammen, så de fylder mindst muligt.
Større ting og ikke brændbart affald henstilles ved den blå container, men sådan at den blå container kan afhentes. F.eks. elektronik, cykler, symaskiner, støvsugere og lign genstande.
Ingen af containerne må overfyldes, da de dermed ikke bliver tømt.
Det er vigtigt at rigtig sortering finder sted, da der ellers kan blive pålagt afgifter og det kan have betydning for huslejen.
De i området opstillede skraldespande er kun til ispapir mv. og ikke til reklamer mm.
Der udover henvises til nærmeste genbrugsplads:
Genbrugspladsen Gejlhavegård
Gejlhavegård 12
6000 Kolding